Mele Ismet mindet i Tetwan

“Den der taler tyrkisk med sit barn, dræber sit barn,” sagde den kurdiske mullah, Mele Îsmet Kiliçarslan, der selv mistede livet ved et færdselsuheld i 2006 og har ti familiemedlemmer i København. For nyligt blev han så mindet i sin fødeby.

Af Deniz Berxwedan Serinci

For nyligt blev den afdøde kurdiske mullah, Mele Îsmet Kiliçarslan mindet i byen Tetwan, Bitlis i den kurdiske del af Tyrkiet. Han mistede livet ved en trafikulykke i 2006 og blev på sin fire års mindedag æret både i sin landsby, Çorsen og den kurdiske forening og institut i Tetwan, Kurdî-Der.

Med til mindehøjtideligheden hos Kurdî-Der var hans datter Nesrîn Rojkan og borgmesteren af Tetwan, Abdullah Ok sammen med omkring 70 andre. I anledningen af dagen havde Kurdî-Der arrangeret en panel, hvor dets medarbejdere, Maruf Orenc, Hekim Kartal samt Mele Îsmet’s datter Nesrîn Rojkan fortalte om den kurdiske mullahs liv og gerninger. Samtidig blev Mele Îsmet’s værker og uddrag af hans taler vist på en storskærm.

Herefter blev paneldeltagerne og tilhørerne med bus kørt til Mele Îsmet’s landsby Çorsen for at besøge hans grav. Her læste flere af hans pårørende og fans digte op for den afdøde mullah.

Fra mullah til sprogforsker

Mele Îsmetê Çorsênî – med det borgerlige Îsmet Kiliçarslan – mistede livet den 3. august 2006, da han steg ud af en bus og blev ramt af en forbipasserende bil i Izmir, hvor han havde boet 12 år. Han blev 74 år.

Mele Îsmet var sprogforsker, medstifter og medlem af bestyrelsen for det Kurdiske Institut i Istanbul. Han blev sted til hvile i sin landsby Çorsên i Tetwan, en del af provinsen Bitlis.

Oprindeligt startede han sin uddannelse på en koranskole i sin landsby og fungerede som islamisk gejstlig, altså mullah i forskellige landsbyer, heraf navnet Mele Îsmet. I 1992 blev hans landsby nedbrændt af de tyrkiske myndigheder som led i jagten på medlemmer af den kurdiske organisation PKK, der er forbudt i Tyrkiet – og i store dele af det internationale samfund.

“Den der taler tyrkisk dræber sine børn”

I årevis arbejdede Mele Îsmet med det kurdiske sprog og litteratur, ligesom han forsvarede kurdisk undervisning i Tyrkiet.

I 1993 gav han kurdisk kursus i Izmir, men det blev stoppet på grund af manglende tilladelse fra de tyrkiske myndigheder.

Mele Îsmet arbejdede sammen med kendte kurdiske intellektuelle som Feqî Huseyn Sagniç og Mûsa Anter, alias Apê Mûsa, der senere blev dræbt, formentlig af en dødspatrulje i 1992.

Blandt hans værker kan tælles en bog over kurdiske kendisser, en oversættelselse af en biografi om Qazî Mihemed, den dræbte leder af den kurdiske Mehabad-republik i Iran i 1946-47. Generelt oversatte den kurdiske mullah flere bøger, der var skrevet med arabisk og persiske bøger til kurdisk med latinske bogstaver, heriblandt Mizhefa Reş og Kitêba Cilwe, som er Ezidi-kurdernes hellige bøger samt værker af digteren Feqiyê Teyran.

Udover kurdisk og tyrkisk beherskede Mele Îsmet også persisk, arabisk, osmannisk-tyrkisk og engelsk.

I et interview med hjemmesiden amidakurd.com udtalte han, at kurdiske forældre nødvendigvis må tale kurdisk – og ikke tyrkisk – med deres børn.

”Når forældrene taler tyrkisk med deres børn, glemmer børnene efterhånden kurdisk. Hvis det fortsætter sådan, kan børnene til sidst slet ikke forstå kurdisk, der hermed uddør. Den der taler tyrkisk med sit barn, dræber dermed sit barn og de kommende generationer.”

Mele Îsmet har ti familiemedlemmer i København, heriblandt en søn, fem børnebørn, to oldebørn samt to andre slægtninge, der alle har arvet Mele Îsmet’s interesse for kurdisk kultur, sprog og folklore.